Har du tjek på dine tal?
"Hvorfor kan jeg ikke gå forbi en bager uden
at tage 3 kilo på, når nu min søster kan spise
hvad som helst, når som helst uden at tage et gram på?
Jeg må have et dårligt stofskifte"
Alle mennesker har et unikt stofskifte. Det forklarer, hvorfor
du kan spise det samme og havde det samme aktivitets niveau som
din partner eller veninde, men få vidt forskellige resultater.
Ved at kende dit personlige energibehov, kan du udvikle din egen
personlige vægtplan og styre din vægt med succes. Men
dit stofskifte ændrer sig efterhånden som du taber dig
eller tager på. Kender du disse ændringer, kan du nøje
indrette din kost herefter, for hurtigt og sikkert at nå dine
mål.
Stofskiftet og din krop
De fleste ved, at stofskiftet er et mål for hvor hurtigt
eller hvor langsomt deres krop forbrænder kalorier. Men desværre
er det de færreste, der tager højde for det, når
de skal styre vægten.
Stofskifte er et mål for den energi (kalorier eller kilojoule),
som din krop forbrænder hver dag. Den måde kroppen laver
energi på er ved, at nedbryde kulhydrater, fedt og protein
ved hjælp af ilt.
Dit stofskifte inkluderer:
- Hvilestofskifte (RMR: resting metabolic
rate),
- Almindelig daglig aktivitet (arbejde, husholdning og fritid)
- Samt motion og træning.
Dit hvilestofskifte er det antal kalorier, din krop forbrænder
for at holde gang i vitale kropslige funktioner som hjerteslag,
hjernefunktion, nervefunktion og åndedrag. Det er det antal
kalorier, en person ville forbrænde i vågen, men hvilende,
tilstand i løbet af en hel dag. Hvilestofskiftet svarer typisk
til 70-75% af en persons totale stofskifte. Hos personer hvis aktivitetsniveau
er begrænset som f.eks. sengeliggende, udgør hvilestofskiftet
op til 100% af det daglige energiforbrug.
Dit stofskifte er unikt
Stofskiftet varierer fra person til person og forandrer sig fra
tid til anden. Det afhænger af din kropssammensætning
(mængde af muskler og fedt), din kropsvægt, alder og
køn.
Dit hvilestofskifte kan forandre sig, hvis du fx taber dig eller
tager på, hvis du styrketræner eller er syg, eller hvis
du er stresset eller bekymret. Hos kvinder med samme alder, vægt
og højde kan hvilestofskiftet varierer med næsten 900
kcal. (3800 kJ) om dagen, læs
mere...
At kende dit stofskifte kan hjælpe dig med at sammensætte
et personligt, unikt kostprogram, som gør det let og naturligt
at leve et sundt liv. Måling af dit stofskifte vil fortælle
dig, hvor meget energi din krop forbrænder hver dag. Når
du har det tal, vil du også vide, hvor mange kalorier du kan
spise hver dag og samtidig tabe dig, vedligeholde eller øge
vægten.
Få målt dit stofskifte
For første gang nogensinde kan du hurtigt, let og præcist
få målt dit stofskifte og få de nøjagtige
tal for, hvor meget du skal spise hver dag, for at nå dine
mål.
De fleste, inklusive ernæringseksperter, beregner hvilestofskiftet
ved hjælp af formler, der kan være meget upræcise
over for den enkelte. Forskning har vist at fejlestimering af hvilestofskiftet
kan give et udsving på op til 900 kalorier om dagen, hvilket
kan betyde op til 0,5 kg. vægtstigning om ugen.
Men med KostKlinikkens højteknologiske måleudstyr
kan hvilestofskiftet fastlægges let og præcist ved at
måle den mængde ilt, du forbruger. Herudfra kan vi give
dig det nøjagtige tal for, hvor mange kalorier (dvs. hvor
meget energi) du forbrænder dagligt.
Når først hvilestofskiftet er fastsat, er det forholdsvist
let at fastlægge hvilken mængde kalorier, der kræves
for at nå et bestemt vægt mål.
Måling af stofskiftet
Vægttab og lavere energiindtag kan sænke dit stofskifte.
Ved at måle dit stofskifte ca. hver tredje uge, eller hver
gang din vægt forandrer sig med 2,5 kg eller 5 procent af
din kropsvægt, kan du tilpasse din kost, så den passer
til de forandringer, der er sket i din krop. Det er også en
god ide at få en måling, hvis din vægt har låst
sig fast, og du ikke kan komme videre i dit vægttab.
Forberedelse til målingen
Dit hvilestofskifte kan måles på hvilket som helst
tidspunkt, så længe en af de følgende to målebetingelser
bliver fulgt.
- Optimale måle betingelser er, når du ikke har spist
eller drukket noget, der indeholder energi eller koffein, og ikke
har trænet eller dyrket motion 8-12 timer forud for målingen.
- Acceptable målebetingelser er, når du ikke har spist
eller trænet mindst 4 timer, ikke har indtaget koffein 3
timer, ikke har indtaget kosttilskud 2 timer, og ikke har røget
eller indtaget nikotin 1 time forud for målingen.
- Målingen vil altid blive foretaget i rolige omgivelser,
og du bør slappe af i en siddende stilling mindst 10-15
minutter før målingen.
Du kan også få foretaget målingen på andre
tidspunkter i løbet af dagen, selvom forholdene ikke er ideelle.
Men dit stofskifte vil så være lidt højere afhængig
af hvilken type aktivitet, du har foretaget, og hvornår du
spiste dit seneste måltid.
Stofskiftet kan variere fra dag til dag og inden for den samme
dag. Derfor er det vigtigt at måle det under de samme betingelser,
samme tidspunkt på dagen og i samme afslappede position.
Nikotin, koffein, nogle former for medicin og visse kosttilskud
vil forøge stofskiftet, og det er derfor bedst at holde sig
fra dem inden målingen. Men er det normalt for dig at ryge,
indtage koffein eller kosttilskud, er det vigtigt, at du tager det
med i beregningen af det samlede energiforbrug, som en del af din
daglige rutine.
Når der er tjek på dine tal
På KostKlinikken hjælper vi dig med at beregne dit
daglige energibehov og omregne det til kulhydrater, protein og fedt.
Efter målingen får du et skema, der fortæller
hvor meget energi og næringsstofferne kulhydrater, protein
og fedt du har brug for dagligt for at få dækket dit
behov.
Du kan også få hjælp til at sammensætte
dine måltider, så de passer med din livsstil, dit energi-
og dit næringsstofbehov.
At kende sine tal er en nem og sikker måde at opnå
en sundere livsstil, mere energi i hverdagen og øget tilfredshed
med sin krop.
Pris
Målingen koster 650 kr. Derudover kan der tilkøbes
andre ydelser som f.eks. kostvejledning baseret på måleresultaterne,
se oversigt over priser og ydelser her...
Tid
Selve målingen tager mindre end 10 minutter. Derudover skal
du regne med sidde og slappe af 10-15 minutter inden målingen.
Efter målingen får du udarbejdet et skema, der fortæller
hvor meget energi og næringsstofferne kulhydrater, protein
og fedt du har brug for dagligt for at få dækket dit
behov. Samlet tid 45-60 min.
(1) Foster, G. et al. (1988). Resting Energy Expendit
ure, Body Composition, and Excess Weight in the Obese. Metabolism,
37(5), 467-472.
|